Kompaskurs

Du er her:  Hjem > Sekstant > Om sekstanter

Om sekstanter

En sekstant er en vinkelmåler. Den viste sekstant er af letmetal og hører til den mellemste prisklasse. Der findes dog billigere udgaver af plastik, men det er ikke materialet, der er afgørende. Som ved fotoudstyr er optikken af stor betydning. Som begynder kan man have meget glæde af en billig sekstant, mens de dyrere måler langt mere nøjagtigt.
Man aflæser gradtallet på buen og minutterne på finskruen eller tromlen. Denne type kaldes en tromlesekstant, men på visse ældre eller billige sekstanter aflæses på en nonius som på et skydelære, og de kaldes noniussekstanter.
1 bueminuts fejl i målingen giver 1 sømils fejl.

 


Bris-sekstanten er ikke en rigtig sekstant, men et lille prisme, hvori man ser flere spejlbilleder af solen. Man venter til under- og overrandene af solene berører kimingen, og når højderne ved disse målinger er beregnet, kan man på en nem måde bruge dem ved fremtidige observationer. Man kan også måle over "kunstig horisont". Nøjagtigheden er ikke så stor som med en rigtig sekstant, men den anbefales som back-up til en GPS, og til begyndere, der ikke vil investere i et dyrt instrument.


Dette kan man bruge sekstanten til:

  • Stedbestemmelse ved måling af vinkler mellem synlige genstande ( Terrestrisk navigation ).
  • Breddebestemmelse ved måling af solen på sit højeste ( Middagsbredden )
  • Breddebestemmelse ved planeter eller stjerner ved kulmination i Syd eller Nord.
  • Breddebestemmelse ved Nordstjernen.
  • Stedlinier ved Solen, Månen, Venus, Jupiter, Mars, Saturn og Stjernerne. Her skal anvendes et nøjagtigt ur - 4 sekunders fejl giver 1 længdeminuts fejl i positionen.

Når du får en sekstant i hånden, må du først holde den vandret og øve dig i at måle vinkler mellem forskellige punkter. Derefter øves i lodrette vinkler - højder af skorstene og lignende. Vinklerne måles i grader og bueminutter.
Du sigter nu på kimingen - linien, hvor himmel og hav mødes - og skruer til de to billeder i sekstanten er på linie.
Sekstanten aflæses, og hvis resultatet er for eksempel 0*01' siger man, at indekskorretionen (idk) er  -1'. Hvis aflæsningen viser 58' er idk +2'. Idk skal bruges til alle målinger.
Her er en øvelse i bestemmelse af bredden ved solen, når den er på sit højeste ved sandmiddag. Dette tidspunkt kan variere efter klokken. Du måler højden af solens underrand lidt før middag, og med minutters mellemrum skruer du frem på sekstanten, så længe højden bliver større. Når solen er begyndt at dale igen, aflæses sekstanten, og regnestykket kan se således ud:

26*54'5   målt højde af solens underrand
      +1'5    idk
 26*56'0   observeret højde af solens underrand
     +10'5   rettelse til måling af solen fra tabel, hvor man går ind med sin øjehøjde, her 4 m.
 27*06'5   solens centrums centrale højde
 62*53'5   solens zenitdistance - tallet fås ved at fratrække centrale højde fra 90 grader.
   6*51'0   solens deklination fra almanak eller MyStars - dekl. lægges til eller trækkes fra
 56*02'5   OBSERVERET BREDDE NORD                    zenitdist. afhængigt af årstiden.

Har du spørgsmål om sekstantnavigation, kan du kontakte mig på: 

friis@kompaskurs.dk
 

Med venlig hilsen fra 
Bent Friis